Klippe terminologi ✂️
- Sif Chabert
- 17. jun. 2020
- 2 min læsning
Vi har endelig fået lov til at få saksen i hånden! Og der ligger billeder af mine resultater af de forskellige klippeformer, inde under albummet "The final cut". I dette blog indlæg vil jeg skrive lidt om de forskellige basale klippeformer, der er fire former og de er bygget op i et system på farver, tegninger & fagudtryk.
Før vi startede med at klippe i øvelses hovedet skulle vi tegne de forskellige klippeformer, så vi virkelig havde styr på den indre og ydre desginlinje, hvor mange grader de skulle klippes i og de forskellige klippeformers kendetegn.
Ved klipningen kan man også have det der hedder en mobil guide eller en stationær guide, forskellen er at ved den mobil guide, rykker du en del af din guide med for hver ny passé du tager, men ved den stationærer guide, trækkes håret ned til den samme guide og klippes af.
Solidform - Farvekoden er blå og den har det firkantet udtryk i sin form. Alle længder falder til det samme niveau - 0 grader, hårets overflade er u aktiveret, da man kun kan se overfalden på håret og ikke spidserne solid form har en længdeforøgelse fra den indre del ved nakken til den ydre del af håret på toppen af hovedet. Ved solid klipning bruges der en stationær guide.
Gradueret form - Farvekoden er gul og den har det trekantet udtryk i sin form. En graduering findes både i lav (0-30 grader) mellem (30-60 grader) & høj (60-90 grader), kendetegnene ved denne klippeform er at dens længder for frisuren til at være meget skrå, fordi den ydre del er længere end den del inde ved nakken og spidserne ligger i lag oven på hinanden, ved gradueringens startpunkt, ligger vægtlinjen, som er overgangen mellem aktiveret og u aktiveret. Ved gradueret form bruges en mobil guide.
Øget længde - Farvekoden er rød og det er den klipning der har det ovale udtryk i sin form, hårets overflade er aktiveret, da spidserne bryder overfladen. Denne form har en en længdeforøgelse, forstået på den måde at det på toppen af hovedet er kortest og jo mere man kigger ned mod nakken bliver håret længere og længere. Til den øget længde klipning vi lavede brugte vi stationær guide.
Uniform - Farvekoden er grøn og denne klipning har ens længder over hele hovedet, hvilket betyder at klipningen følger hovedets form, og derfor er den også rund i sin form, denne form er meget aktiveret, de alle spidser er synlige. Den klippes i 90 grader og der bruges mobil guide.
Nedenfor ses de fire klippeformes designlinje.
Tak fordi i læste med ✂️ // Sif Chabert
Comments